Gjorslev len i Stevns herred

Borg i området: Gjorslev 

Gjorslev

Bispegods

Stevns herred

Svenstrup

Gods i herredet

Hovedgårde: Gjorslev, Magleby

Under Roskilde bispestol hørte en del gods i Stevns herred. Mest samlet var godset omkring bispeborgen Gjorslev i Holtug sogn.

Sogn Hovedgård Byer Gårde Noter
Holtug Gjorslev Gjorslev  1 (48) En stor hovedgård på 12 bol. De 4 enkeltgårde erhvervet 1516 ved mageskifte med Sorø Kloster.
4
Holtug 3  -
Råby 1  -
Havndal 5  -
Store Heddinge Store Heddinge 1 Desuden en skov
Lille Heddinge 1  -
Sigerslev 2  -
Karise* Tågerup 2  -                                                                                                                                                                                                 
Gamleby 4 Jacob Gynschesen skødede 1403 godset til bisp Peder. Brev X.2** 

* Efter middelalderen under Fakse herred.

** Fra brevene fra Roskildegård afsnit X "Tune herrit". 

 

Gjorslev med borgen var et større len under bispen. Væbner Rane Jonsen (af slægten Rani, d. 1294) havde ejet den oprindelige landsby:

1370-1537

Gjorslev er gammelt bispegods, nævnt i Roskildebispens jordebog som en hovedgård og en halv landsby. Landsbyen er nu forsvundet. I jordebogen omtales Gjorslev som et fogedi (exactio), senere oftere som et Ien.

1370-

I Roskildebispens jordebog ca. 1370 omtales hovedgården Gjorslev med halvparten af landsbyens jorder som tilhørende bispestolen, der allerede da havde en stærk borg her.

-1389-1396 Johannes Absalonsen (Ulfeldt, død 1396) er bispens lensmand før 1389.
1396-1397 Hans svoger hr. Niels Iversen til Hevringsholm (Rosenkrantz, død før 6/11 1413) er bispens lensmand.
1397-1416 Peder Jensen Lodehat (død 1416) bygger ca. 1400 borgens ældste dele. Bisp Peder  kaldes (i 1500-tallet) fundator castri Giordsleff.
Godset får 1404 gårde under sig i Vollerslev. Det har været ejet af  Bonde Jensen Due.
1416-1461 Hvem der i denne periode var bispens lensmand eller foged vides ikke.
1461-1470 Jep Halvegge er bispens lensmand 1461. Han sad også en periode på Rårup len i Lille herred. Han dør tidligst 1485. 
1470-1479 Folmer Jepsen (med ubestemmeligt skjoldemærke) er 1470-1474 nævnt som bispens lensmand.
1479-1489 Væbner Lorenz Knob er bispens lensmand.
1489-1493 Tetz Jensen Rosengård (død 1519) er bispens lensmand. 
1493-1495 Søren Daa (død før 1511) er bispens lensmand.
1495-1500 En mester Laurids skal have haft Gjorslev i forlening 2 gange. Første gang kunne være her. Mon ikke der er tale om en Roskildeprælat?
1500-1519 Hr. Knud Jørgensen Rud til Vedby og Møgelkær skulle ligeledes havde haft forleningen 2 gange. Første gang kunne være nu. Han var medlem af det katolske adelsparti, og derfor fik han nok bispelen.
1519-1523 Niels Vincentsen Lunge til Asserstrup (af slægten Dyre, død 1552) er bispens lensmand. Han er gift med en søsterdatter til bisp Lage Urne, som var flittig med at give bispelen til slægtninge. 1515 blev han biskoppelig lensmand på Svendstrup, senere fulgte så Gjorslev, og fra 1525 til sin død sad han på Selsø.
1523-1525 Mester Laurids skal have haft Gjorslev i forlening 2 gange. 2. gang kunne være nu.
1525-1529 Knud Jørgensen Rud til Vedby og Møgelkær (død 1554) er bispens lensmand for anden og sidste gang (vi ved, han utvivlsomt fratrådte lenet 1529). 
1529-1530 Jørgen Rosengård (død 1532, bisp Lage Urnes søstersøn) er bispens lensmand.
1530-1536 Knud Ebbesen Ulfeldt (død 1540) er bispens lensmand. Han har lenet på afgift, nemlig 4 læster byg. 
1536-1537 Børge Trolle til Lillø (død 1571) er bispens sidste lensmand. 
1537- Gjorslev inddrages under kronen og forlenes til den lutherske diplomat Peder Svare (indvandret fra Pommern 1526). Han får ejendomsskøde 1540. De senere ejere er oplistet på en oversigt for sig selv.
Knud Ebbesen Ulfeldt afregner i 1536 foruden 4 gange borgleje, 2 gange gæsteri og et antal transportheste til rejser i ind- og udland lenet med:
4 læster byg

Mål og vægt og penge